Måske du er interesseret i?

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Måske du er interesseret i?

Bemærk: denne dato gælder ikke forudbestilte produkter

Total

Populære søgninger

TyngdedynerSamkøbMultinest

Af Sara Baudtler, founder og CEO Hush Little One


Herhjemme har vi en lang tradition for, at lade vores børn sove middagslur i den friske luft. I udlandet derimod ryster de på hovedet over, at skandinaviske børn, herunder danske børn, sover udenfor, men forskning har for længst vist, at det kan være gavnligt at lade sine guldklumper sove udendørs. Finsk forskning har f.eks. vist, at familiens mindste sover længere, når de sover ude. Derfor er der god grund til at tro, at fænomenet er kommet for at blive.

Det findes ikke et entydigt svar på, hvornår baby må sove ude, men i artiklen her vil vi præsentere dig for nogle af de generelle anbefalinger, der bliver givet på området. Vi kommer desuden omkring, hvad du ellers skal være opmærksom på, når du ønsker at lægge dit barn til at sove i barnevognen ude på terrassen eller i haven.


Hvad siger vægten?

Du bør som hovedregel først lade dit barn sove udenfor, når barnet vejer mere end sin fødselsvægt, og når barnet vejer mindst 3.000 gram. Hvis dit barn er over sin fødselsvægt og i øvrigt er sund og rask, vil du som udgangspunkt trygt kunne lade barnet sove.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte din sundhedsplejerske, så du kan få bekræftet, at dit barn er klar til at sove ude i sin barnevogn.

Lad ikke barnet sove udenfor ved meget høje eller lave temperaturer samt ved meget tåge

Småbørn har normalt godt af at sove ude, da de får en masse frisk luft, og da de ofte vil have lettere ved at sove. I visse situationer bør du dog ikke lade dit barn sove udenfor.

Det er særligt på dage med meget høje eller lave temperaturer, at det kan være en mindre god idé. Din guldklump bør sove inde, hvis temperaturen er under -10 grader, eller hvis temperaturen er meget høj. Om sommeren bør du altid lade barnevognen stå i skyggen, så barnet ikke overopheder under sin middagslur. Husk at skyggen flytter sig, og at barnevognen selvfølge skal følge med. Du kan med fordel læse her, hvordan du hjælper dit barn til at finde ro i sommervarmen.

Det anbefales desuden, at barnet sover inde, hvis det er meget tåget udenfor.

Hav altid en babyalarm liggende i barnevognen, og reagér på tegn på utilpashed

Det er vigtigt, at du kan reagere hurtigt, hvis din baby udviser tegn på utilpashed. Det betyder ikke, at du behøver at stå ved siden af barnevognen under hele babys middagslur. I stedet kan du have en babyalarm liggende i barnevognen, så du kan høre dit barn kalde.

Du bør også regelmæssigt tjekke, at temperaturen i barnevognen er tilpas, så barnet ikke overopheder eller bliver underafkølet, alt efter om det er koldt eller varmt udenfor.

Din guldklump skal klædes ordentligt på til sin middagslur udenfor

Inden du lægger barnet til rette i sin barnevogn udenfor, skal du sørge for at klæde ham eller hende på til vejret. Du kan som forælder let tjekke, om dit barn har det for varmt eller koldt i barnevognen. Tricket er at mærke baby i nakken. Hvis nakken er varm og svedig, skal baby have mindre tøj på, og hvis nakken er kold, eller barnet er kold op ad armene, har din guldklump for lidt tøj på.

Blive klogere på passende påklædning til barnevognsluren her.

×

Vi har lavet en "Dark mode" feature, der ikke generer dine øjne.
Du handler ikke alene som forældre i aften hos Hush Little One🤎.

Dark Mode