Måske du er interesseret i?

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Måske du er interesseret i?

Bemærk: denne dato gælder ikke forudbestilte produkter

Total

Populære søgninger

TyngdedynerSamkøbMultinest

Af Karen Kildahl, medstifter af "Center for Børn og Unges Søvn" samt søvnolog, børnesundhedsvejleder og jordemoder.


Nu skal vi til at tale om noget af det, som jeg synes, er det vigtigste værktøj til behandling af søvnudfordringer hos babyer, børn, unge, voksne og gamle

Det er ikke noget jeg har opfundet. Det er ikke noget nogen har opfundet. Det er noget, som foregår i vores hjerner og som kan hjælpe os til at forstå hvordan, hvorfor og hvornår vi skal sove.

Vores hjerner, og vores børns hjerner, har nemlig brug for at sove, når vi har været vågne længe nok. Det er jo teknisk set ikke raketvidenskab, men vi dykker lige et spadestik dybere. Jeg forklarer det bedst med en metafor og hæng i, for det virker.

Tænk på hjernen som en hylde. Når mennesker er vågne, fyldes der ting på hylden. Ting vi oplever. Ting vores muskler skal huske. Følelser som lagres. Indtryk fra omverdenen. Når hylden er fuld, kan vi ikke rumme mere. Nu skal vi bruge en dygtig rengøringskone. Søvnen er hjernens rengøringskone. Hun rydder op, sætter ting på plads, gør rent og når hun er færdig, er hylden igen klar til at opbevare en masse nye ting. Jo mindre hjerne, jo mindre hylde, jo kortere vågentid.

Det der bare lige er med denne her metaforiske rengøringskone, det er, at hun først kommer på besøg, når der er brug for det. Hun kommer ikke rendende hvert 5. min og støver af. Nej, hun venter til hylden er fuld, og så tager hun en stor tørn. Hylden skal derfor hverken være halvfuld eller overfyldt.
Det er her GOD vågentid kommer ind i billedet. For at få en stabil, rar, troværdig og effektiv rengøringskone (søvnen) skal vi nemlig arbejde med, hvor meget vi fylder på hylden (vågentiden). Dette kalder jeg søvnens matematik. Den går i sin enkelthed ud på, at man tilpasser vågentiden til barnets alder, så den passer med søvnbehovet.

Nederst på siden finder du min oversigt over vågentid

På skemaet ser du ganske enkelt hvor lang tid hjernen skal være vågen i døgnet og hvor lang tid ad gangen.

Hvis ikke der er styr på vågentiden så kan man hoppe og danse med alle sine fine intentioner om søvn nok, mad nok, sænkning af arrousal, hvid støj og pilatesbolde. Søvnen kommer ikke, hvis ikke hylden har brug for rengøring. Men den kommer nogle gange heller ikke, hvis hylden er overfyldt.

@modersoevn kan du se hvordan man bruger søvnens matematik i specifikke aldre. Og tro mig. Det er ofte sådan, at familier i min konsultation ikke behøver at gøre ret meget mere, når først hjernens rengøringskone har fået de optimale arbejdsforhold.

Søvnens matematik handler altså om at kigge på barnets vågenbehov i døgnet og få den fordelt hensigtsmæssigt. Jeg plejer at bruge en søvnlog, og den kan du se hvordan man anvender her.

Hent skemaet her.

 Søvnskema

 

 

 

×

Vi har lavet en "Dark mode" feature, der ikke generer dine øjne.
Du handler ikke alene som forældre i aften hos Hush Little One🤎.

Dark Mode