Af Karen Kildahl, medstifter af "Center for Børn og Unges Søvn" samt søvnolog, børnesundhedsvejleder og jordemoder.
Vigtigheden af lys og mørke - og et afgørende tip om rødt lys
Når jeg spørger familier, om de sover mørkt, svarer de 90 % af tiden JA.
Når jeg så spørger, om de sover HELT mørkt, så svarer 90 % NEJ.
Men er det vigtigt? Og hvorfor?
Om det er vigtigt at sove i KOMPLET mørke, kan jeg kun svare: ”JA! Det kan jeg garantere dig for, at det er”. Det kan være dét, som gør hele forskellen på, om putningen er nem eller håbløs. På om man har vågentid om natten eller sover igennem. Om man står op kl. 4 eller kl. 7. Så følg lige med her. Måske bliver det dét, som skal redde din nattesøvn.
Om vores hjerne ved, at den skal sove, eller om den skal være vågen, handler i høj grad af om det er lyst eller mørkt. Derfor er det overordentligt vigtigt, at vi får enormt meget lys om dagen og total mørke om natten. Det er nogle små celler, der sidder i øjet, der registrerer, om det er lyst eller mørkt, og om de registrerer lys afhænger ikke af, om øjet er åbent eller lukket. Disse celler sender besked direkte til hjernen, om der skal frigives sove-hormon eller ej. Nogle kalder det vampyr-hormonet, fordi det kun kommer frem, når det er mørkt. Det hedder i korrekt tale melatonin. Det er dét hormon, som laver startskuddet til de andre hormoner om, at nu skal vi sove.
Det har førhen været smart på denne måde. Vi stod op med solen, og når det blev mørkt om aftenen satte vi os ved et bål et par timer, inden vi lagde os til at sove. Sådan er det IKKE i dag. Vi kan ikke nøjes med at lade solen styre vores indre ur. Det ville ellers være super ideelt, og mange mennesker ville sove markant bedre. Nu har vi lys i husene. Natarbejde. Telefoner, iPads, computere og TV der lyser med 1000 km i timen ind i vores celler i øjet og fortæller hjernen, at det overhovedet ikke er nat.
Hvor meget vores hjerner tror, at det er nat, afhænger altså af lys og mørke men også af farven på lyset og intensiteten. Det betyder altså, at kraftigt lys i blå og hvide nuancer signalerer dag. Og svagt lys i gule og røde nuancer signalerer snarlig nat. Ligesom da vi sad ved bålet. Derfor er det altså vigtigt, hvad det er for noget lys, vi omgiver os med og hvornår, hvis vi selv og vores børn skal sove godt.
Hjemme hos os forandres lyset til gult to timer inden sengetid og rødt, når vi går i seng. Det sørger pæren i vores lamper for automatisk. Ligner mit hjem et bordel udefra? JA. Sover vi godt og længe? JA!
Når man er mor og skal amme, er det klart, at man lige skal bruge lidt lys til at finde baby, bryster, sut osv. men brug endeligt rødt lys! Rødt lys er nemlig dét lys, som påvirker vores melatoninniveau mindst muligt, og det vil altså være nemmere for både baby og dig selv at falde i søvn igen.
Sluk lyset når baby er lagt til og har fundet ro.
Undgå også skarpt lys på toilettet og bliv ikke fristet til at kigge på skærmen på telefonen. Hvis mors melatoninfrigivelse stoppes om natten går der nemlig mindre i mælken. Og faktisk er der også noget, der tyder på at en gravid mor med en sund døgnrytme, får et barn der hurtigere får en veletableret døgnrytme. Derfor er det helt store råd herfra: masser af lys om dagen, sænket lys om aftenen og total mørke om natten.
Er barnet bange for mørke, eller skal baby ammes, så brug rødt lys. Svagt rødt lys.
