Måske du er interesseret i?

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Måske du er interesseret i?

Bemærk: denne dato gælder ikke forudbestilte produkter

Total

Populære søgninger

TyngdedynerSamkøbMultinest

Skrevet Af Hush Little One

 

Fordele og ulemper ved samsovning

En af de største fordele ved samsovning er den følelse af tryghed og ro, det giver både barnet og forældrene at sove sammen. Når barnet har sine forældre eller søskende tæt på sig, kan det føle sig trygt og beskyttet. At høre og mærke jeres nærvær kan være beroligende for barnet, og det kan bevirke, at barnet får lettere ved at falde til ro ved sengetid.

Samsovning - dét at sove sammen med sit barn - er et emne, der deler vandene. Nogle forældre sværger til det, mens andre foretrækker at lade deres børn sove i egen seng. Og så er der dem som drømmer om det, men hvor det praktisk ikke fungerer.

I denne artikel vil vi se nærmere på fordelene og ulemperne ved samsovning, så du kan træffe den bedste beslutning for dig og din familie.

 

Fordelene ved samsovning

1. det giver barnet en følelse af ro og tryghed

En af de største fordele ved samsovning er den følelse af tryghed og ro, det giver både barnet og forældrene at sove sammen. Når barnet har sine forældre eller søskende tæt på sig, kan det føle sig trygt og beskyttet. At høre og mærke jeres nærvær kan være beroligende for barnet, og det kan bevirke, at barnet får lettere ved at falde til ro ved sengetid.

2. Det kan være praktisk, hvis barnet skal ammes eller trøstes om natten

Samsovning kan også være praktisk, især hvis barnet skal ammes eller trøstes om natten. Ved at dele seng med barnet kan I som forældre nemt reagere på barnets behov uden selv at skulle stå op og forlade sengen. Dette kan bidrage til en mere sammenhængende søvn for både forældre og barn. Samsovning vil i andre tilfælde have en negativ indvirkning på søvnkvaliteten, hvilket vi kommer mere ind på senere.

3. Det skaber et tættere bånd mellem forældre og barn

Samsovning kan bidrage til at skabe et tættere forhold mellem forældre og barn. Den øgede fysiske og mentale tilstedeværelse kan styrke båndet mellem jer og give mulighed for mere kvalitetstid sammen. Dette kan være særligt værdifuldt i en travl hverdag, hvor dagtimerne ikke altid tillader så meget nærhed.

4. Det er hyggeligt og komfortabelt

En anden fordel ved samsovning er den hyggelige og komfortable atmosfære, det kan skabe. At vågne op ved siden af sit barn, der smiler og er godt tilpas, giver en helt særlig følelse i kroppen. Det kan også være rart at have barnet tæt på ved sengetid og opleve samhørigheden som familie.

 

Ulemperne ved samsovning

1. Det kan potentielt give en dårligere nattesøvn

En af de største ulemper ved samsovning er, at det potentielt kan forringe søvnkvaliteten for både forældre og barn. Mange mennesker i én seng kan skabe uro og besvær med at falde i søvn, og nogle forældre – især mødre – kan underbevidst være så meget på vagt, at de reagerer på selv de mindste lyde og bevægelser.

For at kunne sove trygt og uforstyrret ved samsovning anbefales det at købe en tilstrækkelig stor seng. Endvidere bør alle have deres egen dyne.

2. Det kan påvirke parforholdet negativt

Samsovning kan også have en negativ indvirkning på parforholdet. Det kan være svært at finde tid til hinanden, når børnenes behov ofte kommer først. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem at imødekomme barnets behov og opretholde et sundt og tilfredsstillende parforhold eller ægteskab. Her er det vigtigt at begge forældre får lov at ytre sig, og at I i fællesskab finder en løsning, som begge parter er tilfreds med.

 

Konklusion – er samsovning et go eller no-go?

Der er ikke én rigtig måde at gøre det på, og det vigtigste er at finde en løsning på Jeres sovesituation, som fungerer bedst for jer som familie.

Vi opfordrer til at læse Sundhedsstyrelsens råd for sikker søvn, som understreger at det sikreste sted for et spædbarn at sove, er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Bemærk at samsovning også dækker over at sove i hver sin seng, så længe det er i samme rum. Samsovning behøver altså ikke nødvendigvis at foregå i samme seng, hvis I trives bedst med at ligge i hver Jeres.

×

Vi har lavet en "Dark mode" feature, der ikke generer dine øjne.
Du handler ikke alene som forældre i aften hos Hush Little One🤎.

Dark Mode